- Kim Gravenhorst
Klassiske brunkager med hakkede mandler
Opdateret: 3. feb. 2020
Forfatter: Kim Gravenhorst | Antal 30 - 40 stk.

Ingredienser
250 g margarine
125 g sukker
250 g mørk sirup
75 g smuttede og grofthakkede mandler
75 g hakket tørret frugt eller bær
1/2 tsk. stødt nellike
1/2 tsk. revet muskatnød
2 tsk. stødt kanel
2 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. potaske opløst i lidt varmt vand.
500 g mel
Revet skal af 1 usprøjtet appelsin
Sådan gør du
Hæld sirup i en gryde og tilsæt margarine og sukker. Varm det op til kogepunktet og træk gryden til side.
Tilsæt krydderier, mandler, tørret frugt, appelsinskal og potaske. Lad massen køle af til den er lun og rør melet i.
Lad dejen køle ned så den er til at arbejde og fordel den på nogle tre stykker bagepapir.
Rul dem til ca. 4 cm tykkelse og stil dem i fryseren.
Lad dem stå til dagen efter og brug dem direkte fra fryseren.
Skær rullerne i 1 mm tynde skiver og bag dem ved 170 grader i ca. 5-6 minutter.
Læg kagerne i en dåse når de er kolde.
God fornøjelse :)