- Kim Gravenhorst
Havtornsaft og pure
Opdateret: 1. feb. 2020
Ca. 1 liter saft og 2 dl pure
1 kg havtorn
½ liter vand
Kom havtornen i en gryde og tilsæt vand. Bring det i kog og lad det simre i et par
minutter. Lad saften stå og køle af i gryden og hæld den så over i en sigte. Når
væsken er løbet igennem, presses saften ud af bærrene med en dejskraber. Opbevar
saften i skoldede glas eller flasker i køleskabet. Så kan den holde i flere uger.
Saften kan også fryses ned.

De resterende skaller og kerner hældes i en blender og blendes helt fint. Er de for
tørre til at blende, tilsættes lidt af saften. Man kan vælge at sigte pureen, hvis man
ikke vil have rester fra kernerne med. Pureen holder ikke mere end et par dage i
køleskabet, så den kan med fordel fryses ned i mindre portioner.